I starten af næste år indledes ombygningen af Christiansholm, området omkring pressens gamle haller, der i folkemunde går under navnet Papirøen, og som huser det populære Street Food og det midlertidige kunstcenter Copenhagen Contemporary. Med ombygningen får København en ny kunsthal.
Rygterne om en ny kunsthal har ellers svirret siden 2007, hvor medierne første gang kunne berette, at kommunen havde sagt ja til at spytte midler i et stort kunsthalsprojekt på Carlsberggrunden, på initiativ fra gallerist Nicolai Wallner og arkitekturkonsulent Kristoffer Weiss. Det skulle efter planen stå færdigt i 2010. Sådan gik det ikke. I stedet lød det, at kommunen havde besluttet at give driftsstøtte til den nye kunsthal, som skulle åbne i 2013, stadig på Carlsberggrunden og eftersigende med den verdensberømte japanske tegnestue SANAA (som står bag The New Museum i New York) på deltagerlisten i den planlagte arkitektkonkurrence. Sådan gik det heller ikke.
Men da der i 2015 blev åbnet for forslag til aktiviteter på Christiansholm, fik kunsthalsplanerne nyt liv. Wallner og Weiss, som havde været primus motor på idéen, fik konkurrence fra en af byens store kunstsamlere, Jens Faurschou, og den selvejede institution Copenhagen Contemporary. Hvorvidt København ville få en kommunalt drevet kunsthal eller et delvist privatejet kunstcenter, som det Faurschou og co. bød ind med, var dermed uvist, og der skulle blive kamp om den attraktive plads ved siden af Operaen. I juni sidste år rykkede Copenhagen Contemporary ind i et midlertidigt lejemål som en forsmag på, hvad en stemme på deres projekt ville betyde.
Fra at have forestillet sig en variant af Palais de Tokyo i København, har Wallner og Weiss gennem årene måtte redefinere deres idéer. Som de selv har udtrykt det, er de «kravlet ned fra deres elfenbenstårn» og har orienteret sig mere i retning af den almindelige københavners hverdagsliv.
I 10 år har I arbejdet på at realisere idéen om en ny kunsthal i København. Hvad er det, I synes, den københavnske kunstscene mangler?
København mangler en moderne og tidssvarende bygning, som er skabt til samtidens kunst. Der er ikke bygget nyt til samtidskunsten i København siden Den Frie Udstillingsbygning i 1898. Som bekendt er der stigende krav om klimakontrol, lyd- og lysregulering, tyverisikring og optimale logistiske forhold, hvis man skal tiltrække store internationale udstillinger. Der halter København markant efter sammenlignet med andre byer. Et nyt kunstcenter vil være en voldsom opgradering af de fysiske muligheder for at vise toneangivende dansk og international samtidskunst i København.
Der bakkes nu fra politisk hold op om et nyt, stort kulturcenter på Papirøen med 1800 m2 afsat til udstillingsfacilitet, som tager afsæt i jeres idé. Hvis man skal sammenligne med kunsthaller rundt om i verden, i hvilken liga ligger så projektet her?
Der er mange spændende kunsthaller, og vi har besøgt og studeret en lang række. Det sted, som vi er meget inspirerede af, er Centre Pompidou i Paris, hvor det uformelle og uhøjtidelige møder kunsten på kunstens egne præmisser. Hverdagen kommer indenfor, så at sige. Det kunne vi godt tænke os at se herhjemme også. København er jo internationalt kendt for både det lokale borgerengagement, foreningskultur og en meget succesfuld kunstscene. Med en lokal model af den parisiske er det målet, at københavnernes hverdagsliv skal indfinde sig i det nye kulturcenter – side om side med samtidskunsten.
Når man læser om den samlede plan for kulturcentret, som også skal rumme svømmehal, skoleområde, legestue m.m., kunne man frygte, at kunsten drukner eller underlægges nogle andre parametre. Hvordan tænker I at kombinere «folkelige» og «elitære» elementer?
Der vil blive en separat svømmehal i den anden ende af øen, der ikke har noget med kunstcenteret at gøre. Men vi mener ikke, at der er en modsætning mellem det «folkelige» og det «elitære». Ved Centre Pompidou kan man fornøje sig med ildslugere og andre gøglere, inden man bevæger sig op i bygningen og ser en kunstudstilling. Man skal blot kigge på, hvad der gør Papirøen til et attraktivt mødested idag. Det skal videreføres med en arkitektonisk åben og tilgængelig kulturinstitution, der giver tilbage til byens rum i stedet for at lukke sig om sig selv – og det kan man ved at bryde med institutionens mono-funktionalitet og give plads til mange forskellige typer kulturaktiviteter.
Kan I nævne nogle af de ideer, der allerede nu er på bordet?
Der vil for eksempel være et profilbibliotek med fokus på kunst og kultur. Ligesom foreningslokaler, folkekøkken, foredragsrum mv. vil sikre gratis aktiviteter hele året for lokale såvel som turister.
Selvom ingen af jer kommer til at sætte jer i stolen som direktør, må I have gjort jer mange tanker om, hvilke udstillinger, den nye bygning vil kunne huse. Hvad kan vi vente os, hvis man skal tale om stedets kunstfaglige profil?
Det vil være en fremtidig direktør og kunstfaglig leder, som skal skabe stedets profil. Vi har alene haft et ønske om at være med til at skabe rammerne til glæde for København. Men det er klart, at de kunstfaglige ambitioner er meget høje. Det er jo grunden til, at vi foreslår et nyt sted med faciliteter til at vise samtidens kunst, i de mange medier, den nu engang udfolder sig i.